top of page

STRUKTURAL OPTIMERING

Den udviklende CAE (Computer-Aided Engineering) & Fremstillingsteknikker har erstattet det traditionelle designparadigme. Skiftet mod simulering og analyse har gjort os i stand til at nå forskellige design- og fremstillingsmål. Forskellige CAE -teknikker såsom topologioptimering, formoptimering, parametrisk optimering og design af rumforskning bruges i dag til strukturel optimering.

De designmål, der kan opnås ved strukturel optimering, er:

  • Let design

  • Reduktion af stress over en lokal region

  • Overholdelse af forskellige randbetingelser.

  • Reduktion i svigt af komponenter

  • Reduktion i materialeforbrug

Den strukturelle designoptimering kan kategoriseres i 3 kategorier stort set.

  1. STØRRELSE:

I et typisk størrelsesproblem kan målet være at finde den optimale tykkelsesfordeling af en lineær elastisk plade eller det optimale elementområde i en fagkonstruktion.

  2. FORM:

Formoptimering udføres for at reducere belastningerne over en lokal region og samtidig tilfredsstille alle randbetingelser og belastninger. Optimitetskriteriemetoden kan bruges til at opnå formoptimering. Algoritmen søger at opretholde stresshomogenitet på tværs af et område og ændre fysiske elementer i strukturen for at reducere stresskoncentrationen.

  3. TOPOLOGIOPTIMERING:

Topologioptimeringsteknikker bestemmer den optimale materialefordeling i et givet designrum, der opfylder alle randbetingelser og belastningsbegrænsninger. Der er forskellige matematiske modeller som f.eks. Solid isotrop materiale med straf (SIMP), evolutionær strukturoptimering (ESO), tovejs evolutionær strukturel optimering (BESO) osv. Den mest almindeligt anvendte metode er SIMP, den søger at maksimere stivheden i en given mængde materiale. Fordelen ved at bruge stivhed er, at den kan repræsenteres som skalær mængde og dermed øge beregningseffektiviteten.

                                                                            

sizing.png
Shaping.png
RLCA.png
RLCA FEA.png
RLCA FIINAL.png

Fig: Indledende model af en bageste nedre kontrolarm 

Fig: FE -analyse af bageste nedre styrearm

 Fig: Før designrealisering

 Fig: Endelig  Designrealisering

bottom of page